Aktiviteter‎ > ‎Arkiv‎ > ‎

Modeljernbanetræf på Danmarks Tekniske Museum 2012

indsendt 8. aug. 2012 11.38 af Super Administrator   [ opdateret 20. apr. 2014 02.40 af John Kristiansen ]
Den 15 og 16 September afholder Fredensborg Modeljernbaneklub atter i samarbejde med Danmarks Tekniske Museum et modelbanetræf for klubber og private modelbanefolk. Du kan igen i år møde både ugne og gamle, alle med den fælles interesse for modeljernbaner. I år kan du endvidere se Harrys brune bisse, fra DSB "Harry og Bahnsen" reklamerne, som Teknisk Museum har erhvervet. Du kan bl. også møde: Golden Spike - Hedeparkens Privatbane - Modelbane Banden - En verden i pap - DMJK - Hørsholm spor 0 - Helsingør st. i model - Dansk G-Modelforening - 3 Modul klubben - Foreningen Toget - N-Modulgruppen - modeltog 1923 - Sporvognsanlæg - Fredensborg Modeljernbaneklub - Diorama når pladsen er lille - DTM Projekt Modeltog og DTM Parkbanen. Der er åbent lørdag den 15 og søndag den 16 Sep. mellem 10 & 17, og entren koster 65,- kr. for voksne og alle under 18 år er gratis. Fredensborg Modeljernbaneklub håber at se en masse gæster. Der vil ikke være forhandlere med på træffet, da fokus vil ligge helt på hobbyen og vi håber at rigtig mange får gode ideer med hjem, og går du rundt og har et problem eller skal til at starte på en modelbane, så kan du hente masser af ideer og nytige oplysninger hos deltagerne i træffet. Måske overvejder du at blive medlem af en klub, og så har du her muligheden for at se hvad klubberne går og laver. Du kan også se hvad andre private modeljernbane folk går og hygger sig med, og at en modeljernbane ikke behøver være kæmpe stor. På gensyn 15 og 16 September på Danmarks Tekniske Museum i Helsingør.







  • By Christian at 2012/07/12 - 11:43
Comments